|
Pressen skrev om NDK07 >
|

|
Pris: 299,- kr. 546 sider rigt illustreret
ISBN: 978-87-91819-02-5
Bestil online her
|
PRESSEMEDDELELSE:
kopenhagen.dk sætter igen fokus på den progressive danske kunst i årbogen Ny dansk kunst 07. Hvem markerede sig i årets løb? Hvilke udstillinger gav genlyd? Og hvilke tendenser præger kunsten netop nu?
Det er nogle af de spørgsmål, kunstinteresserede læsere kan få et kvalificeret svar på, når årbogen Ny dansk kunst 07 udkommer d. 23. november. Ny dansk kunst 07 er en utraditionel årbog, som fokuserer på de tendenser, der optager kunsten i krydsfeltet mellem undergrunden og den etablerede scene. Bogen gør status over året, der gik, og tegner samtidig et billede af, hvor kunsten bevæger sig hen og hvilke profiler, der kommer til at tegne fremtiden i dansk kunst.
”Den danske kunstscene er inde i en rivende udvikling. Nye talenter dukker frem, galleriverdenen blomstrer, og langt flere mennesker køber kunst end for bare få år siden,” siger Torben Zenth, redaktør på Ny dansk kunst og kopenhagen.dk. ”Formålet med årbogen er at give et samlet overblik over de vigtigste kunstnere, værker og begivenheder netop nu, for det finder man simpelthen ikke andre steder.”
Ny Dansk Kunst 2007 præsenterer et omfattende udvalg af værker og udstillinger i perioden fra juli 2006 til juli 2007. Desuden giver Ny dansk kunst 2007 en introduktion til underskoven i dansk kunst gennem interview med en række kunstnere og essays af førende fagfolk. Tonen er usnobbet og nysgerrig, og der er lagt stor vægt på visuel formidling af værkerne. ”kopenhagen.dk har fra begyndelsen insisteret på en utraditionel og afslappet formidling af kunsten på kunstens egne præmisser og Ny dansk kunst er skabt helt i denne ånd,” forklarer Torben Zenth. ”Vi formidler stoffet på et sobert niveau, men i en let og underholdende tone, og derfor vil årbogen være relevant for alle kunstinteresserede – også for folk langt fra kunstverdenens eksklusive inderkreds.”
Ny dansk kunst udgives af Kopenhagen Publishing i samarbejde med Shooting Gallery Press. Bogen kan købes i landets boghandlere og en lang række udstillingssteder samt på www.shooshop.dk.
Prisen er 299,- kr. 544 sider rigt illustreret.
ISBN: 978-87-91819-02-5
Udgivelsen var ikke blevet til uden støtte fra Ny Carlsbergfondet, Kunststyrelsen og Montana samt Grand Teatret, Cabana, Schweppes, Pilsner Urquell, Lauritz.com, Diesel og Halvandet.
|

|

|

|
|






|