KOPENHAGEN PUBLISHING


Pris: 399,- kr. 472 sider rigt illustreret
ISBN: 978-87-91819-04-9
FIRMASALG: kontakt sales@kopenhagen.dk

PRESSEMEDDELELSE:

“Den er så god, at den selv bør ende som en institution.”
- Peter Michael Hornung i Politiken om Ny Dansk Kunst 08

Kopenhagen sætter igen fokus på den progressive danske kunst i årbogen Ny Dansk Kunst 09.

Hvem markerede sig i årets løb? Hvilke udstillinger gav genlyd? Og hvilke tendenser præger kunsten netop nu? Det er blot nogle af de spørgsmål, kunstinteresserede læsere kan få et kvalificeret svar på, når årbogen Ny Dansk Kunst 09 udkommer d. 14. november.

Ny Dansk Kunst 09 er en utraditionel årbog, som fokuserer på de tendenser, der optager kunsten i krydsfeltet mellem undergrunden og den etablerede scene. Gennem et omfattende udvalg af værker og udstillinger fra 2009 gør bogen status over året, der gik. Ud over at give et enestående overblik over de vigtigste kunstnere, værker og begivenheder netop nu, tegner den samtidig et billede af, hvor kunsten bevæger sig hen og hvilke profiler, der kommer til at tegne fremtiden i dansk kunst.

Bogen rummer desuden essays af toneangivende personligheder fra kunstens verden, der i år tæller Pernille Albrechtsen, Erik Steffensen, Maria Fabricius Hansen, Solvej Helweg Ovesen, Sanne Kofod og Toke Lykkeberg.

Tonen er usnobbet og nysgerrig, og der er lagt stor vægt på den visuelle formidling af værkerne. Årbogen vil derfor være relevant for alle kunstinteresserede – også for folk langt fra kunstverdenens eksklusive inderkreds.

Ny Dansk Kunst 09 er igen i år tosproget, dansk og engelsk, og udgives af Kopenhagen Publishing i samarbejde med Shooting Gallery Press. Bogen kan købes i landets boghandlere og en lang række udstillingssteder samt på kopenhagenshop.dk

Prisen er 399,- kr. 472 sider rigt illustreret
ISBN: 978-87-91819-04-9










© 2006 - 2009 kopenhagen publishing